Video som beslutningsstøtteværktøj for AMK centraler og lægevagter i Norge.

04 / 2022

Helsetjenestens driftsorganisation for nødnett HF (HDO) og Incendium har netop indgået en aftale, der indebærer, at Incendiums videoløsning, IncidentShare, bliver en del af HDO’s IT-platform. Det betyder, at alarmcentraler og lægevagter i hele Norge nu nemt kan bruge løsningen.

AMK central

Photo: Lars-Erik Vollebæk

Videosamtaler har vist sig at være et meget nyttigt og effektivt værktøj ved nødopkald, hvor situationer ofte er meget hektiske. Derfor er HDO glade for, at de som udbyder af IT-løsninger til sundhedsvæsnet, nu kan tilbyde videoløsningen, IncidentShare, til alle deres kunder, som er sundhedspersonale og -selskaber i alle Norges kommuner.

– Hos HDO er vi fornøyde med å forhandlet frem en god avtale med Incendium for videoløsning til bruk i den akuttmedisinske kjede. For HDO sine kunder vil video være med på å berike situasjonsforståelse som et beslutningsstøtteverktøy hos enheter i akuttmedisinske kjede som ønsker å benytte denne,

siger Lars Erik Tandsæther, der er administrerende direktør hos HDO.

 

Stor succes i Vestre Viken

Aftalen er et resultat af en lang proces, hvor IncidentShare blandt andet, som en del af et
innovationspartnerskab, er blevet brugt i skarp drift af Vestre Vikens AMK-alarmcentraler i Sør/Øst-Norge. Projektet i Vestre Viken har været en stor succes, hvor man har oplevet, at videosamtaler forbedrer kommunikationen og patientsikkerheden. Derfor glæder det Lise-Mette Lindland fra Vestre Viken, at IncidentShare nu tilbydes af HDO:

– Vi har i projektet erfaret, at IncidentShare er et meget nyttigt og effektivt værktøj, som vi nødig vil være foruden. Derfor er det en rigtig stor og glædelig nyhed, at HDO og Incendium nu har indgået en aftale. Det betyder jo, at IncidentShare nu kan blive en national løsning i Norge,

siger Lise-Mette Lindland, der er afdelingschef og projektleder, AMK Vestre Viken HF.

Lise-Mette tilføjer, at hun ser et stort potentiale i, at IncidentShare i forvejen bruges af brandvæsnet i Norge, og at løsningen derfor kan skabe et tværfagligt samarbejde på tværs af helse, brand og politi i Norge.

Jeg vil helt klart anbefale andre at bruge løsningen. Og ikke bare inden for helse, men vi håber også, at det bliver udbredt inden for brand og politi. Hvis man bruger den samme løsning, så medfører det, at man nemmere kan samarbejde og løse store opgaver på tværs

Lise-Mette Lindland: Afdelingschef og projektleder, AMK Vestre Viken HF.

Vestre viken amk photo

Photo: Lars-Erik Vollebæk

Samarbejde på tværs under jordskred i Gjerdrum

Under jordskredskatastrofen i Ask i Gjerdrum Kommune, som fandt sted fra den 30. december 2020, blev vigtigheden af et solidt krisestyringsberedskab og samkommunikation på tværs af helse, brand og politi i den grad understreget.

Her blev Incidentshare brugt – og viste sit værd.

Under hændelsen fandt noget af det sværeste redningsarbejde sted, hvor et fælles situationsbillede ved hjælp af blandt andet videostreaming fra droner, var afgørende i søgen efter de personer, som på tragisk vis, var blevet fanget i jordskredet.

Lyder det som noget din virksomhed kunne drage nytte af? Tag kontakt her:

Asger Plæhn

Asger Plæhn

Sales and Marketing Manager, Incendium A/S

Asger er salgsansvarlig for alle Incendiums kontakter inden for beredskab. Har du spørgsmål til hvordan SMS-til-Video, kan gavne dit arbejdsliv så tøv ikke med at ringe. 

Giv Asger et kald

Se flere nyheder her:

Se flere nyheder her:

Vi er Incendium.
Vi udvikler innovative løsninger med udgangspunkt i kundernes behov. I dag er vi eksperter i mobil live streaming og brænder for at skabe tryghed og sikkerhed gennem brugervenlige værktøjer, der virker – hver gang.